NYHED! Tegneserieworkshop ved Rasmus Julius
10-16 år
Mandage kl. 16 - 18.30
Tegneseriehold med Rasmus Julius - prisbelønnet tegneserietegner
Elsker du at læse tegneserier og har altid kunnet tænke dig at tegne tegneserier?
Jamen så er Tegneserieholdet det helt rigtige sted for dig. Her skal vi hygge os med tegneserier. Vi skal tale om tegneserier, men også lave vores egne. Vi arbejder med de grundlæggende ting i tegneserier, såsom karakterdesign, talebobler - ikke mindst hvordan vi kan fortælle en historie med tegneserier. Det vigtigste er det, der sker i en tegneserie - ikke altid, at det er godt tegnet. Vidste du godt, at når man laver film, så laver man først en ”Storyboard”? ”Storyboard” er faktisk bare en slags tegneserie, som viser, hvad filmen skal handle om, og hvordan den skal filmes.
Tegneserie kan bruges på mange måder. Så kom og vær med!
Rasmus Julius er 57 år gammel, uddannet reklametegner og bor i Kolding. Han har tegnet tegneserier professionelt siden 1990. Han har udgivet en del tegneseriebøger, som man kan finde på bibliotekerne, og hans serier Ø-kuller, På Dybt Vand og Stride Strømme udkommer i diverse magasiner og aviser i ind- og udland. Rasmus Julius udgav i 2025 sin første Graphic Novel med titlen ”Buster”, som vandt Claus Deleuran-prisen i kategorien ”Bedste danske tegneserie”. Den var også nomineret til Ping Prisen i samme kategori.
MVH
Rasmus Julius





